Executive Seminar med Chris Potts

EA Fellows bringer nu Chris Potts til Danmark, ikke blot for et foredrag, men med et 2-dages intensivt seminar for topledere og virksomhedsudviklere. Det sker den 21-22 januar 2010 i København.

Chris Potts er anerkendt som en af verdens skarpeste, når det gælder forretningsudvikling med IT. Han giver internationale topledere et nyt perspektiv på IT anvendelsen i deres virksomhed, med sit prisvindende executive seminar

Corporate Strategy for IT

How to turn business leaders into experts at exploiting technology

Vores verden er forandret. Forbrugerne, kunderne og samarbejdspartnerne er bedre end nogensinde til at udnytte teknologierne til egen fordel. Men mange virksomhedsledere tænker på IT som en omkostning, i stedet for at bruge teknologien som et værktøj til at udnytte markedets muligheder.

Dette seminar giver deltagerne værktøjer til at udvikle forretningen med systematisk innovation, og demonstrerer hvordan strategiske IT investeringer giver forretningsmæssigt udbytte. Chris vil guide os til at tage det næste trin fremad mod forretningens optimale udnyttelse af teknologien.

Seminaret indeholder ingen tekniske anbefalinger – det handler udelukkende om management. Deltagerne får konkrete værktøjer til at håndtere forandring, mennesker, investeringer, omkostninger og forretningsmæssige beslutninger, så virksomhedens resultater optimeres.

Mange tidligere deltagere har oplevet, at dette seminar har givet dem en helt ny opfattelse af, hvad Strategibetyder. Når man ser verden med strategens briller, i stedet for den tekniske eksperts, er det nemmere at se hvilke praktiske tiltag der har størst effekt.

Chris Potts benytter sine personlige erfaringer fra førende virksomheder over hele verden til at forklare, hvilke metoder, der virker, og hvilke man bør undgå. Seminaret indeholder cases, baseret på konkrete virksomheder, og anbefalinger som direkte kan overføres til deltagernes hverdag.

Om Chris Potts

Chris er forfatteren til ‘FruITion: Creating the Ultimate Corporate Strategy for Information Technology‘. Han har mere end 20 års personlig erfaring med styring af strategi, investeringer og arkitektur i verdens førende virksomheder.

Seminaret afholdes den 21 – 22 januar 2010 i den historiske Admiral Gjeddes Gaard.