ESDH høring igen
Tuesday, 27. October 2009ITST har igen sendt specifikationerne for sag og dokumentområdet til offentlig høring, nu i en slankere udgave, hvor bl.a. en del elementer har skiftet status fra obligatoriske krav til optioner. Den arkitekturmæssige tilgang er dog uændret, og ambitionsniveauet for standardiseringen er fortsat meget højt, idet man beskriver grænseflader for alle systemer i den offentlige forvaltning, der vil tilbyde eller benytte dokumenthåndteringsfunktioner i et andet system. Det er altså ikke kun ESDH systemerne, der er målet for den nye standardisering, men hele samspillet mellem den offentlige forvaltnings systemer.
EA Fellows har tidligere sat fokus på dokument standarderne i et høringssvar. Det blev fulgt op med en omtale af alle indkomne kommentarer.
I dette indlæg uddyber vi det første af vore kommentarpunkter, og bringer en lille vejledning, som fx kan bruges til at prioritere standardiseringsprojektets aktiviteter.

