Nye styringsmodeller for offentlig IT

Digitaliseringen af den offentlige administration har medført en omfattende udvikling af både arbejdsgange, IT-systemer og lovgrundlag. I de seneste år er der samtidig sket en stor omorganisering indenfor den offentlige forvaltning. Vi mener, at tidspunktet nu er det rigtige for en kortlægning af hvordan styringsmodellerne for tværoffentlige teknologiprojekter fungerer – og en debat om hvordan de kunne optimeres.

Forslag til Teknologirådet

Uhensigtsmæssige rammebetingelser har mange steder været den væsentligste barriere for at høste gevinsterne ved moderniseringen af den offentlige sektor. EA Fellows har i et projektforslag til Teknologirådet peget på, at styringsmodellerne for tværoffentlige teknologiprojekter må optimeres for at matche den omfattende udvikling af både arbejdsgange, IT-systemer og lovgrundlag, som digitaliseringen medfører.

I digitaliseringens barndom var der skarpt fokus på leverandører og produkter. Der var en almindelig opfattelse, at teknologisvigt var den største fare for et IT-projekt. Nu er både produkter og leverandører mere modne, og det er sjældent, at et IT projekt kuldsejler pga. tekniske svigt. Til gengæld er der ofte problemer med de bløde sider i gennemførelsen, fx hvad angår planlægning og organisatorisk implementering. Her kommer de strategiske valg i fokus, fx omkring forretningsstrategi og valg af tekniske standarder.

IT governance

Fra mange sider hører vi, at der er brug for tvang og topstyring af den offentlige IT udvikling. EA Fellows mener, at vi bør gå et spadestik dybere: Hvis rammer og incitamentstrukturer for offentlige ledere afspejler samfundets interesser, bliver det lettere at gennemføre tværgående reformer.

I forbindelse med kommunalreformen og etablering af de nye regioner, er der sket store ændringer i rollefordelingen mellem stat, region og kommune. De nye enheder har fået ansvar for levering af mange ydelser til borgere og virksomheder, og der er i forandringsprocessen blevet udvist stor kreativitet og beslutsomhed for at etablere nye organisationer, der kan løfte ansvaret. Den nye fordeling af opgaverne stiller nye krav til samarbejdet mellem enhederne, ikke blot hvad angår den tekniske integration, men også hvad angår effektiviteten og kvaliteten i de leverede ydelser. Her er der brug for optimering på et overordnet plan.

Der er allerede gennemført en bemærkelsesværdig innovation indenfor levering af kerneprodukterne efter etablering af nye regioner og kommuner, og udviklingen af nye tværoffentlige systemer som fx ESDH og EPJ er i fuld gang. Det kan imidlertid være en udfordring at etablere et effektivt og velfungerende tværoffentligt samarbejde, hvis der mangler styringsmodeller, som kan fremme samarbejdet mellem økonomisk selvstyrende enheder som fx ministerområder, regioner og kommuner.

Vi har mange steder i den offentlige sektor (ligesom i den private) fundet gode eksempler på beslutningsmodeller og incitamentsstrukturer, der har været afgørende for et succesfuldt tværgående samarbejde. Men der findes desværre også mange eksempler på, at uhensigtsmæssige rammebetingelser har været den væsentligste barriere for moderniseringen af den offentlige sektor. Det har været svært at omsætte IT investeringerne til administrative gevinster, fordi styringsmekanismerne ikke er blevet ajourført i takt med den teknologiske udvikling.

Derfor mener vi, at det er på tide at sætte fokus på den overordnede styring af Danmarks IT anvendelse.