RFID og Privacy

Det sker hele tiden: Ny teknologi rykker grænserne for hvad der er muligt – og nogen gange også for hvad der er acceptabelt. Lige nu debatteres det, hvorledes RFID tags kan anvendes uden at true borgernes privatliv.

RFID – trådløse mærker

RFID (Radio Frequency IDentification) tags er i sin simpleste form udformet som et klistermærke, der indeholder en computerchip med en lille antenne. RFIDens informationer kan aflæses på afstand ved hjælp af radiobølger, fordi chippen “svarer”, når den modtager et radiosignal, med den rette frekvens.

Teknologien er egentlig ikke ny: Siden 1940′erne har man brugt den til identifikation af militært udstyr, og mange af os bruger allerede RFID tags, fx i bilens startspærre eller til identifikation af vores kæledyr. Det nye er, at prisen på RFID tags nu er kommet så langt ned, at det åbner mulighed for at bruge dem til dagligvarer, som en moderne stregkode i forsyningskæden fra producent til butik. Denne anvendelse forventes at eksplodere i de kommende år, fordi butikkerne med RFID kan styre deres varer bedre, og tilbyde nye services til forbrugerne.

I modsætning til de kendte stregkoder, indeholder hver RFID tag en unik adresse, så “taggede” varer kan spores individuelt. Det giver industrien et værdifuldt værktøj til effektivisering af logistikken og bekæmpelse af svind. Men samtidig åbnes muligheden for, at RFID tags på varer i indkøbsposen eller i tøj og sko kan misbruges til overvågning og profilering af personer.

Der er flere tekniske bud på, hvorledes misbrug kan undgås, uden at sætte fordelene over styr. Men teknikken kan ikke stå alene, når det gælder sikkerhed og privatliv. Her må vi også tale om principper for anvendelsen. Derfor beskæftiger fx Teknologirådet sig med emnet, og har for nylig skrevet detteinspirationsmateriale.